I Sophias Have er vi inspireret af naturens og årstidernes gang. Vi læner os op ad de præmisser, de klimamæssige og geografiske forhold byder os, og dette afspejles i de foretagender, vi knytter til hver årstid.
Herunder kan du følge med i årets gang i Sophias Have - såvel de årligt tilbagevendende begivenheder som de nye begivenheder, vi tager del i i årets løb.
ÅRSHJULET
I Sophias Have lægger vi vægt på at følge årstidernes gang. Vi tror på, at forandringerne i naturen har indflydelse på såvel havens planter som på dyrs og menneskers livscyklus og velbefindende.
Vi har valgt at indrette os efter de otte gamle keltiske højtider, som knyttede vore forfædre til naturen, og som stadig fejres i vid udstrækning i naturspirituelle kredse. For os er disse højtider ikke kun et minde om gamle dage, men også et bindelied til naturens og årstidernes gang. Årshjulet fortæller os, hvornår det er tid til at så, og hvornår det er tid til at høste. Det danner rammen om faglige såvel som sociale begivenheder, og det lærer os at slappe af i nuet, men også at planlægge og se fremad.
De otte højtider er:
IMBOLC - ca. 1. februar
OSTARA - forårsjævndøgn, ca. 21. marts
BELTANE - ca. 1. maj
LITHA - sommersolhverv, ca. 21. juni
LAMMAS - ca. 1. august
MABON - efterårsjævndøgn, ca. 21. september
SAMHAIN - ca. 1. november
YULE - vintersolhverv, ca. 21. december
CVR 38738356
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes